55°Nord - Rejsen over Stillehavet

Galapagos til Marquesas

28. februar 2008 - Santa Cruz, Galapagos [Turens længste stræk…]

20. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas [Logbog]

21. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas [”Hej mor… så er vi på Marquesas”]

24. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas

30. marts 2008 - Nuku Hiva, Marquesas

28. februar 2008 - Santa Cruz, Galapagos
Galapagos til Marquesas – turens længste stræk…
20-30 dage. 10 km. i timen. 6.000 km. Et af klodens absolut mest øde områder. Fire drenge på bådens 40 kvardratmeter. Vagthold og udkig i alle døgnets timer. Selvhjælp i tilfælde af sygdom. 750.000 vip fra side til side. Systemer, sejl og båd som presses til det yderste. 4.000 meter vand til havets bund. Risiko for tordenvejr, storm og orkan… Mange tanker fór gennem hovedet da Galapagos forsvinder i horisonten og kun det smukke, men nådesløse Stillehav blinker til os som det vil gøre de næste mange, mange dage… Holder udstyret?... Holder vi?... Holder vi hinanden ud?... Sætter stormen ind?... Sætter motoren ud?...

Det er ikke tilfældigt, at dette stræk altid har fyldt meget når ”sejladsen” har været i tankerne – og det gælder vist både for besætningen, kæresterne og familien. På den ene side er det en spændende, udfordrende og en helt enestående oplevelse. På den anden side skræmmende fordi chancerne er små, hvis noget alvorligt går galt.

Rejsen er selvfølgelig blevet nøje planlagt. Båden er læsset med vognlæs efter vognlæs af pasta, mel, sukker, grøntsager, papir, batterier, kølevæske – you name it, we’ve got it! Faktisk har vi provianteret i en sådan grad, at vi ville kunne klare os mindst 50-60 dage på søen – bare i tilfælde af, at uheldet indtræffer. Planen er, at vi fra Galapagos sejler næsten stik syd for at komme ned til passatvinden og når vi før eller siden nyder godt af disse stabile vindforhold stikke vest mod Marquesas med god medstrøm.

For den ovenud-entusiatiske læser har vi valgt at uploade vores daglige logbog omkring Stillehavssejladsen. Forvent ikke et velformuleret skriftstykke - dette blot er vores egne noter omkring rejsen. Vi føler dog, at logbogen giver et godt indblik i rejsens omfang og ”alle” de daglige hændelser og aktiviteter ombord 55Nord på turens længste passage… God rejse!

20. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas [Logbog]
Dag 1 – Torsdag den 28-02-08

Formiddagen gik med at gøre det sidste klar inden afrejse. Dette bestod bl.a. i at finde nogle drivere til vores gamle computere, som nu skulle bruges i stedet for den ødelagte Zepto computer. Derudover skulle vi finde en træplade som kunne sættes i, i stedet for vores center rude i tilfælde af høj sø. Der blev ligeledes handlet 4 dunke diesel som reserve.
Frokosten blev nydt på restaurant Hernan, da vores afrejse blev skubbet til kl. 15, fordi ruden var med 2. flyver fra fastlandet.
Af to gange var jeg forbi vores agent, Johnnys, kontor for at betale for diverse services og anden gang var det for at hente den nye rude. Det viste sig desværre til vores store skuffelse at være den sammen rude som vi sendte til reparation. Men nu i mere smadret stand end vi afleverede den i – tusinde tak helpy helper…
Skuffet over udfaldet med ruden, men generelt positive og glade stak vi til søs kl. 15.30 på denne dag, der skulle være den første på vores store kryds over Stillehavet.
Ca. en time efter afgang var stængerne kastet og jeg fangede en ca. 10 kg. Yellow fin tun. Den kom efter stor kamp på dækket, og da den var døset lidt hen med den sædvanlige tequila blev den fileteret.
En lille time efter første fangst trak Rasmus en ca. 5 kg. Bandit ombord og vi havde nu tun til de næste 4 dage.
Midt i dagens store fiske gilde så vi to store delfinflokke som sprang i vandet omkring 200 meter fra båden.
Begge fisk blev klargjort og vi fik gjort klar til det store sushi bord, hvor der blev kastet om sig med Maki ruller.
Vi hoppede i seng lidt på skift fra omkring kl. 22.
Kursen blev sat SW ud gennem Isla Isabela og Isla Floreane og derfra en S / SW med retning mod første waypoint på 2’S og 92’W.
Hastighed for motor ca. 7 knob (1 knob = 1,85 km/t), 1-1,5 knobs modstrøm, ca. 3 fod bølger, vind omkring 5 knob.

Kasper
___________________

Dag 2 – Fredag den 29-02-08

Stod op efter en rolig nat hvor det mest havde været for sejl, men hen imod solopgang skød vi kun 3 knob, så Rune startede motoren
Dagens vejr så godt ud, og derfor besluttede vi os for at sætte drifteren, som kendetegnes ved at være meget lettere og lidt større end vores fast forsejl, genoaen.
Kasper kravlede samtidig en tur i masten, for at hente vores Ecuadorianske flag ned, og tjekke vores radar.
Da båden på et tidspunkt lå for motor, bremsede vi den ned for at tage en dukkert. Lækkert at blive halet efter båden i det ”kølige” vand.
Det gik fremragende med sejlet, men da det begyndte at trække lidt sammen og blæse lidt op, tog vi den ned igen.
Resten af dagen blev for sejl, men vi var hele tiden særdeles opmærksomme, da der konstant var mange squalls der lå og lurede i horisonten.
Der blev ikke fanget nogle fisk, men der var masser af tun fra dagen forinden, så det gjorde ikke noget – vi spiste stegt tun til middag og aften.
Efter solnedgang slappede vi af til en gang Prison Break.
Hastighed for sejl ca. 6 knob, 1,5 knobs modstrøm, ca. 6 fods dønninger (2 meter) vind fra 5-15 knob

Kristian
___________________

Dag 3 – Lørdag den 01-03-08

Begrænset vind på nattevagterne og derfor kun motorsejlads
Ved solens første stråler opdager Kristian at den ene af fiskestængerne bøjer mistænkeligt – det viser sig at være en ”Dog Tooth Tuna” (ca. 3 kg.) som har bidt på krogen i løbet af natten og som forgæves har kæmpet for at slippe fri (Agn: den blå og hvide blæksprutte ca. 15 cm. lang med en 5 cm. lang krog – den såkaldte Hallberg Rassy squid!)
Kasper har mod eget udsagn overgivet sig til ”Den sorte game-klods” (Rasmus’ ældgamle slæbbare computer hvorpå der viste sig at være en række fantastiske computerspil!)
Der spises som altid fællesmorgenmad kl. 9.00 (havregryn/grød og et par skiver brød) i cockpittet hvor nattens begivenheder diskuteres
Sejlene bliver sat (..og motoren slukkes…) i ca. 10 knobs vind hvilket øger hastigheden til ca. 7,5 knob
Der arbejdes med praktiske ting på båden i et par timer (rengøring, skrub af dæk, tjek af lækager og tjek af grøntsagernes holdbarhed, sidstnævnte vendes en gang hver anden eller tredje dag for at levetiden forlænges)
Rune fanger endnu en ”Dog Tooth Tuna” på omtrendt samme størrelse som den Kristian tidligere hev ombord med samme wonderkrog - fangst medfører i øvrigt altid retten og æren til at filetere fisken
Sejlene tages ned og motoren startes pga. vigende vind. Sådan fortsætter det hele dagen, op og ned med sejlene… Vi er åbenbart ikke rigtigt kommet ned i det stabile passatvindsbælte endnu
Vi tager en svømmetur og lader os slæbe efter båden i det dybe blå vand - farven er fantastisk men desværre ubeskrivelig! Vi prøver derfor at filme ”farven” af det uendelige dyb med videokameraet, men desværre, desværre, desværre trænger der vand ind i vores undervands-video-kameraboks… Kameraet står nu til tørre og vi er spændte på om det har overlevet!
Morgenfrisk tun til frokost med salat af tomat/løg og balsamico-eddike
Hyggelæsning, mailskrivning (som sendes via vores SSB-radio) og afslapning først på eftermiddagen. Kristian knokler på med kemi-bøgerne og jeg når en times arbejde på Ph.d.-forberedelserne
Der er film på plakaten og af 55Nords omfattende filmbibliotek falder valget efter bestikkelse, koalitionsdannelse og rå mafiametoder på ”A Beautiful Mind” med økonomen John Nash i centrum, grundlæggeren af spilteorien som vi har diskuteret ved flere lejligheder
Midtvejs i filmen laves der aftensmad – igen friskfanget tun (to slags; hvidløgs og soja/honning/oystersauce-stegt) med grønstager i oystersauce og chow mein nudler
Filmen ses færdig og folk begynder så småt at gå til køjs for at være friske på nattevagterne
Stjernerne lyser op på himlen og morilden lyser op i vandet – havet er spejlblankt og meget tyder på en rolig nat for motor
Hastighed for motor og sejl ca. 6 knob, 1,5 knobs modstrøm aftagende, ca. 6 fod dønninger (med langt mellem hver bølgetop), vind fra 5-12 knob

Rasmus
___________________

Dag 4 – Søndag den 02-03-08

Kristian og Rasmus var de første der vågnede til en ny solrig dag. Kl. 07.30 blev der højlydt råbt ”hvaler” og Kasper og jeg skyndte os på dæk, så vi kunne se kæmperne. Det var dog ikke kæmper, men 50-70 stk. mindre sorte og hvide hvaler –en dejlig begivenhed og et smukt syn at blive vækket til. Kasper og jeg sov efterfølgende videre og ved 10 tiden var der morgenmad. Dagen gik med private bøger, studie og spil mm. samt dagens praktiske gøremål på båden. Ud på eftermiddagen blev turens hidtil største fisk hevet ombord. Det var en 1,30 meter lang Wahoo, der blev fulgt til båden af dens mindst lige så store mage. Den lykkelige fanger og dermed renser var mig og aftensmaden var sikret i 3 dage –mindst.
Vi havde endnu ikke stabil vind og sejlede derfor det meste af dagen for motor -i modstrøm!
Bølger var der ikke mange af men der i mod lange store dønninger.
Det blev en klar nat med endnu en fantastisk flot stjernehimmel og fantastisk morild.

Rune
___________________

Dag 5 – Mandag den 03-03-08

Vi startede morgenen med fælles morgenmad kl. 9, hvor Rasmus og Kristian havde lavet omelet. Vi sad en halv times tid efter og snakkede over bordet inden det blev annonceret at der i dag ville være formiddagsfilm.
Ringenes Herre 2 blev sat på og vi fik set det sidste slag ved Helm’s deep. Dette udmundede sig i en formidabel fantasi stemning, der gjorde at nummer tre i føljetonen blev sat på og set til enden. Det skal dog tilføjelses at de to sortseere på gulvet, Rune og Rasmus, til tider blundede hen og nød en lille morfar.
Vi havde en god vind mellem 10-18 knob, men dog svingende i retning, hvilket gjorde at spilerstagen blev sat.
Efter filmen blev der tid til lidt individuel læsning inden Rune kl. 16.30 inviterede op til endnu en højskole aften. Piben blev stoppet og tændt, medens Rune fandt et par nydelige citater fra Troels Kløvedal’s – ”Hvad sang Sirenerne”, hvor han beskriver sin opfattelse af lykke og deres daværende togt. Opgaven lød på at tegne vores følelser omkring turen lige nu. Dette brugte vi en halv times tid på, hvorefter tegningerne blev præsenteret og diskuteret. Alt sammen blev rundet af med tre sange fra højskole sangbogen.
I forlængelse af den hyggelige seance kom kortene på bordet og jeg introducerede reglerne i Pirat bridge. Vi nåede seks runder inden klokken var over syv, og vi skulle til at tænke på noget mad.
Kristian tilberedte wahoo, ris og platanos, hvilket blev nydt i cockpittet.
Efter en hurtig opvask sprang alle undtagen vagthavende til køjs.

Kasper
___________________

Dag 6 – Tirsdag den 04-03-08

Vinden havde i løbet af natten vist sig at være bestandig, og vi kunne nu næsten med sikkerhed sige at vi havde ramt passatvinden. Den ligger på omkring 14 knob, og giver os en fremdrift på ca. 6,5 – 7 knob.
Vi startede dagen med at spise en dejlig risomelet (den klassiske løsning med risene fra i går aftes) med ketchup, salt og peber.
Snakken ved morgenbordet gik i retning af endnu en filmdag, da vi fik en ustyrlig løst til at genoptage Prison Break føljetonen. Dette fejrede vi så med at se fire afsnit i træk, imens den kære autopilot klarede skærende i den varige passatvind.
Efter dette gik Rasmus ind for at indhente noget af den søvn han ikke fik i løbet af natten, da han havde ligget og rullet rundt i agterkahytten. Rune sympatiserede og benyttede muligheden for at tage skraber, da han, som altid, er god for en lille lur.
Kasper bagte kage hen på eftermiddagen, og gik næsten umiddelbart efter i gang med aftensmaden, som i dagens anledning bestod af store Wahuubøffer akkompagneret af kartofler med bearnaisesauce. Virkeligt lækkert.
Efter aftensmaden fik den dovne stemning fra formiddagen igen krammet på os, og vi satte Gladiator på, som blev set i takt med at folk faldt i søvn.
Vi befinder os på 07.18.1000 S og 101.25.7000 W den 6. om morgenen, nu er der kun 2223 sømil til Marquesas.

Kristian
___________________

Dag 7 – Onsdag den 05-03-08

Endnu en nat med stabile vindforhold og uden ”squalls”. Dejligt at sidde på nattevagterne, og kigge på en klar og helt ekstraordinært kraftig stjernehimmel til lyden af vinden i sejlende og 55Nord som arbejder sig gennem de relativt lave bølger!
Kristian bagte frisk brød til morgenmaden og der blev morgenhygget i cockpittet med den store morgenkomplet inkl. juice – usædvanlig luksus!
Derefter gik vi i kast med en række praktiske opgaver: Rune og Kristian arbejdede på at få watermakeren til at fungere igen (den har ikke villet starte siden i går morges), Kasper opdaterede skibslogbogen og jeg tog opvasken og gjorde rent i et af køkkenskabene efter en flaske risvinseddike havde ladet sig vælte uden låg
Efter en times praktiske succeshistorier blev der arbejdet/trænet lidt på den stærkt descenderende form på dækket – simple øvelser som mavebøjninger, strækkere, bentræning i bedste Ollerup-stil, med bølgerne som varierende faktor og MP3 for fuld udblæsning i ørene
Derefter en tiltrængt ”kølhaling” efter båden for at få kropstemperaturen på ret køl igen og et hurtigt tiltrængt ferskvandsbad på agterdækket
Den kære autopilot slog for anden gang fra og vi lod den derfor få en pause ved selv at tage roret
Ren middagsafslapning foran DVD’en mens autopiloten tager sig af styringen (hvilket den gør 98% af tiden)
Frokost i form af rugbrød med spejlæg og et par af gårsdagens levnede kartofler
Hygge, læsning, afsendelse af mails (SSB radioen har haft svært ved at få ordentlig forbindelse de sidste par dage) og afslapning det meste af eftermiddagen
Rune lavede aftensmad med plataner i rødvin/vanille og kanel med hvidløgsstegt wahoo. Det kan måske lyde underligt, men allerede på nuværende tidspunkt begynder man at mærke trangen til andet end frisk fisk – vi havde ellers aldrig troet at friskfanget tun/dorado/wahoo skulle blive andet end det rene svir for smagsløgene!
Aftenen slutter med Kill Bill Vol. 1 og folk falder til ro
Vinden har aftaget en smule til 10-12 knob, vi sejler med fuld sejlføring, små 6 knob i snit over grunden, fortsat en svag modstrøm (Hvorfor?!? - alle andre både har 1-1,5 knobs medstrøm på denne passage!) og små bølger på maks. 3 meter. Behagelig, men lidt langsom sejlads

Rasmus
___________________

Dag 8 – Torsdag den 06-03-08

Endnu en nat for fulde sejl og mellem 6-8 knob på loggen –dejligt.
Kristian havde på vagten mellem 22.00 og 01.00 set et fantastisk stjerneskud, der endte med en form for deling af meteoritten i den sidste fase af afbrændingen gennem atmosfæren.
Der var havregryn og mælk kl. 9.00 i morgensolen, og nattens begivenheder blev vendt sammen med den nu begyndende små-irritation over den udeblivende medløbende ækvatoriale strøm…..hvor bliver den af?
Humøret var højt, vejret, vinden og bølgerne var fantastiske og vi glædede os over endnu en dag på Stilleren. Pludselig kan vi høre bilge-pumpen køre. Vi får åbnet ned til sumpen, hvor pumpen periodisk slår til og fra pga. en rolig men fast saltvandsindstrømning –salte skumsprøjt for en skipper-pine at stå i! Hvorfor sker netop dette, når man er 8 dage fra land? Vi lokaliserer lækket til at være fra køkkenets saltvands-fodpumpe, der hurtigt bliver taget af og slangen dertil stoppes midlertidigt. Kasper forsøger at reparere pumpen, limer og klistrer det bedste han har lært, og det bliver spændende at se om den er tæt i morgen.
Kristian skifter filtre på watermakeren
Rasmus og jeg finder genakeren frem og rydder op under dæk til speedbådshastigheder.
Efter nogle timers arbejde, med lidt af hvert, flader vi ud til Kill Bill vol. 2.
Kl. 16.00 bliver middagsmaden, risrester og æg på panden, indtaget.
Sidst på eftermiddagen er der individuel træning rundt omkring på dækket, mens 55 Nord brager der ud af. Alle tager efterfølgende et forfriskende saltvandsbad og ferskvandsskyl.
Genakeren tages ned og genoaen sættes for natten.
Kristian tager en skraber –vigtigt.
Der er tid til individuelle ting, og der ses frem til aftensmaden. Aftensmaden består af risengrød, som vores mor ville have lavet den!
Hele dagen har der været mellem 12-18 knobs vind, og vi har sejlet mellem 6-9 knob. Det lader til at modstrømmen er gået i nul hen mod aftenen –skal det virkelig ske, at vi ikke skal kæmpe med modstrøm mere eller måske lige frem være heldige at få medstrøm?
Bølgerne synes at blive større samtidig med at afstanden mellem dem bliver længere.

Rune
___________________

Dag 9 – Fredag den 07-03-08

Morgenmad kl. 9, dog uden Rune da han havde sovet skidt, så han blev liggende til kl. 11.
Efter morgenmaden forsøgte jeg at sende mails en times tid, inden jeg bankede et brød sammen, ordnede vasketøjet med Kristian og arbejdede med saltvandspumpen. I medens sad Rasmus på sin computer og skrev de forsømte mails, Kristian fik læst kemi, trænede og badede, medens Rune sov, spiste og læste i sin bog. Saltvandspumpen blev sat monteret, men virkede kun kort hvorefter jeg opgav at reparere den.
Vi satte frem til frokost ved 13 tiden - Rugbrød med div. pålæg, mums. Vi snakkede en lille time efter maden, inden tøjet blev lagt sammen.
Nu ændrede rollerne sig og Rasmus, Rune og Kristian arbejdede med lækket i agter i tre timer. De fandt hullet, lappede det, så nu håber vi bare det holder. Jeg satte mig i mellemtiden ved computeren og forsøgte at sende mails i 3-4 timer, medens han bagte brødet og spillede Heroes 2.
Vi tog en vandmelon på dækket og snakkede i solnedgangen.
I løbet af dagen har vi bl.a. set to tunfisker både, så vi er ikke helt alene herude.
Mailsene blev endelig sendt og modtaget, så de blev grundigt læst inden vi begyndte at lave aftensmad. Vi besluttede at lave dobbelt portion, så der var fuld gang i køkkenet den næste time.
Aftensmaden, hvilken bestod af spaghetti bolognese og kål, blev nydt og efterfulgt af lidt snak over bordet inden vi satte storsejlet, vaskede op og folk så på skift sprang i seng fra kl. 22.

Kasper
___________________

Dag 10 – Lørdag den 08-03-08

En rolig nat bliver til en rolig dag. Endnu ikke spor at medstrøm eller nævneværdig vind. Vindstyrken bliver nede omkring de 8 – 11 knob, så temposejlads er noget vi kun kan drømme om.
Vi vasker tøj, og ordner nogle andre småting i løbet af formiddagen, og belønner os selv med et afsnit af Prison Break, hvor vi nu er nået ind i sæson 3.
Stemningen ombord er præget af ”sejlerhjerne”, som er et begreb der beskriver den dvalende tilstand hjernen kommer i, efter flere dage med for meget sol, for lidt væske og søvn og balancecentrets konstante kamp mod den vuggende bevægelse. Det munder ud i manglende energi til selv at klare de simpleste opgaver, og derfor gøres der hele tiden en dyd ud af at holde hinanden oppe på vores småopgaver, og lave småarrangementer for hinanden.
Efter den sædvanlige sene frokost ca. kl. 14., sætter vi os i læstehjørnet i et par timer
Inden solnedgang tager vi alle en badetur på agterdækket, og bliver efterfølgende tørret i solen. Der er ikke noget mere forfriskende!
Til aften komponerer Rasmus en operette af et aftensmåltid. Fiskesuppe med Wahoo, kokosmælk og masser af lime serveret med ris. Faktisk syntes han at samtlige af vores limefrugter trængte til at blive brugt inden de blev for gamle, så måltidet kom til at indeholde 16 limefrugter – inklusiv skaller. Selv Rasmus måtte erkende, at den var blevet en tand for syrlig.
Efter maden hyggede vi os i cockpittet et par timer inden folk begyndte at trække sig tilbage for at få det optimale ud af nattens få timer.

Kristian
___________________

Dag 11 – Søndag den 09-03-08

Vi spiste fælles morgenmad kl. 9.00
Lidt frustration over den vigende vind og strømmen som fortsat går modsat vores sejlretning og dermed sænker os med en ½ knob (ca. 1 km/t) – det lyder ikke af meget, men en ½ knob forsinker os ca. med to dage i sidste ende, hvilket kan få indflydelse på om vi når frem til Vivi på Marquesas i tide
Vi skyder (selvom ordvalget måske er en smule overdrevet!) 4 knob over grunden og sejlene står og slår i vinden, selv vores asymmetriske spiler har svært ved at holde luften, men der er ikke noget at gøre
Vi bestemmer os for at slappe af foran fladskærmen til et afsnit Prison Break
Folk laver lidt småting hver for sig. Nogle tager en middagslur andre læser eller arbejder foran computerne
Kl. 14 er der frokost, næsten dansk frokostbord med rugbrød, spejlæg, leverpostej og tun
Efter frokosten indleder Rasmus, iført toga, De Olympiske Skipperlege med olympisk ild, flagsætning, doping og åbningsceremoni med officiel velkomsttale og sange fra højskolesangbogen – det lyder fantastisk! Kun en kronprins i den olympiske skipperkomite kunne have tilført yderlige storslåethed!
Arrangementet hører under vores ”højskoleaftener” hvor vi hver i sær skiftes til at sætte et tema, en aktivitet eller underholdning på programmet.
Reglerne, pointsystemet og præmierne forklares – vinderen kan fjerne tre timer fra sine vagter indtil vi når Marquesas, så det er ikke blot æren der er på spil…
Derefter indledes kampene og der dystes i alt i syv discipliner:

Bedste filmklip fra DVD-kartoteket på 55Nord (15 min til at finde klippet, derefter maks 5 min. til fremvisning)
Tidsbestemmelse (udøveren skal uden ur sige ”nu” når der er gået præcist 60 sekunder på dommerens stopur)
Bedste foto (hver deltager får 3 min. på dækket med 55Nords spejlreflekskamera og indstiller derefter ét foto til bedømmelse)
Sangskrivning og solosang (en frisk sang på Mona-melodien…)
Hjernevrideren (Hvor mange grader er der mellem den store og den lille viser når klokken er 13.45?)
Skud med slangbøsse til mål (en tom 2-liters flaske på fiskekrogen 15 meter fra båden)
Skattejagt (en sølvkaramel skjult på dækket)

De yderst kompetente konkurrenter dystede med livet som indsats, men selvom indsatsen ikke lod hverken gamle græske guder eller nutidens dopede sportsstjerner noget efter, var det alligevel en række overraskelser som afgjorde udfaldet. Bl.a. vandt Rune for bedste filmklip med en scene fra Braveheart på spansk (!), Kasper vandt tidsbestemmelsen med ”øl-kasse teknikken” og et klokkeklart ”Nu” efter PRÆCIST (hold godt ved!) 60,00 sekunder og bådens eneste sproglige student, Kristian, bankede de matematiske studenter/ingeniører på hjemmebane ved at svare rigtigt (og i korteste tid) på den matematisk-berigede hjernevrider. Intet OL uden overraskelser!
Det endelige resultat blev: 12 point til Rune, 13 point til Kristian og 14 point til Kasper som i syvende og sidste disciplin fandt ”skatten” og derfor nu med rette kan påtage sig den ærefulde titel: Olympisk Skippermester. Der blev lykkeønsket og ikke et øje var tørt da der blev taget billeder efter præmieoverrækkelsen
Som til ethvert andet OL blev 55Nord pakket ind i røg fra festfyrværkeri (en række udaterede nødraketter blev sendt til vejrs) og hele seancen blev afsluttet med chokolade, kiks og endnu flere højskolesange i cockpittet. Vi kunne pinligt nok ikke melodien til dem alle, men så blev de læst op i kor og det deraf tabte blev i den grad indhentet i omkvædet…
Efter højskolearrangementet blev der badet på agterdækket og Rune stod for en modificeret udgave af gårsdagens aftensmad mens andre dækkede bord og hentede mails via vores SSB-radio
Vinden tiltog i styrke fra de tidligere 7-12 knob til 14-16 knob, så endelig skyder 55Nord af sted med 7 knob gennem vandet (dog kun 6 over grunden pga. modstrøm – jammer!), men båden begynder samtidig at rulle i bølgerne som nu er tiltaget i størrelse (3-4 meter høje) og kommer ind agten fra tværs
Der hygges med aftensmad i olielampernes skær i cockpittet og snakken falder bl.a. på de filmklip som blev vist under Olympiske Skipperlege tidligere på dagen (scenerne kom fra Braveheart, Gladiator og Romeo & Juliet)
Der bliver stemning for at se FightClub inden øjnene falder i
Nattevagterne (Rune og Rasmus) går til køjs mens Kristian og Kasper ser filmen færdig

Rasmus
___________________

Dag 12 – Mandag den 10-03-08

Vi spiste fælles morgenmad kl. 9.00
Stemningen og energiniveauet dikterede Prison Break…….vi så to afsnit –yeahh.
I ”pausen”, mellem de to afsnit Prison Break, foretog vi alle en komplet sejlændring. Spilerstagen havde skamfilet på Genoaens skøde, som derfor var blevet slidt og blev kortet op. Genoaen blev sat til bagbord side med spilerstage, gennakeren blev sat til styrbord side og storsejlet blev rullet ind. Nu var 55 Nord klar til en gang seriøs lens…..
Ned til andet afsnit af Prison Break
Til middag blev urene sat en time frem i forhold til Marquesas-tid og vores vestlige sejlretning…..opfølgning følger!
Middagsmaden blev en udsøgt løgsalat (egtl. tomatsalat men i mangel af tomater omdøbt til løgsalat) og en lækker dåseblanding af røde bønner, champignons og gulerødder a la Rune. Bliver ikke bedre!
Under middagsmaden passerede vi afstanden på 1560 sømil til Hiva Oa, og inden dagen var omme ville vi passere 1500 sømil –altså det sted på Stilleren hvor vi stolte kan meddele, at vi er halvvejs. Dagens aftensmad skulle derfor blive en lækker halvvejsmiddag. Der blev taget mørbradsbøf, fra Isla Margarita, op af fryseren, kartofler skrællet og bearnaisen fundet frem.
I løbet af eftermiddagen blev der powernappet af alle, på nær Kristian, der læste kemi.
Ved 19 tiden vågnede alle og mødtes til middagsforberedelserne. Det var også her vi fandt ud af, at vi havde stillet urene en time den forkerte vej….de skulle sættes en time bagud og ikke frem!!! Vi kunne ikke forstå, at det blev ved med at være så lyst, helt til klokken 21.00!!!
Den lækre mad blev lavet og jeg biksede en kage sammen til dessert –der var dømt lækker mad, rødvin og kolde øl til alle. Det var den bedste halvvejsmiddag man kunne forestille sig!
Aftenen gik med snak af enhver skuffe, og sluttede på agterdækket i olielampens skær med en kold øl under den klare stjernehimmel.
En dejlig dag med lækker mad og god snak var omme, og folk krøb i køjerne.
Vinden var på 10-15 knob fra et sydøstligt hjørne
Bølgerne moderate omkring 2-3 meter
Hele dagen solskin fra en klar himmel
Det vekslede mellem 0-1 knobs modstrøm.

Rune
___________________

Dag 13 – Tirsdag den 11-03-08

Morgenen startede med nogle forsøg på at sende mails, hvilket også kort lykkedes, lige indtil vi fik en advarsel om at vi havde brugt sailmail for meget på det sidste, ups.
Rasmus havde morgenvagten og tog en kop the, som gav ham en lettere kvalme og en række opkast. De blev dog skyllet ned med lidt cola og han kom hurtigt på højkant igen.
Jeg stegte bacon og æg til morgenmad, hvilket efterlod en lækker bacon fond som jeg vil vende tilbage til…
Vi spiste og snakkede i lang tid efter om kemi, film og div. Vi fik vasket op og folk gik herefter hver til sit for at læse, arbejde på computer osv.
Kristian gik på den gamle computer for at tage backup af mailsne, så vi kunne bruge Rasmus’s aflagte fremover. Hans anstrengelser udmundede sig dog desværre i, at han fik fjernet alle mails fra programmet og ikke kunne lægge dem retur – ret surt.
Vi fik set 3 afsnit Prison Break og serien er nu ikke ligefrem blevet bedre i sæson 3.
Eftermiddagen gik med at sende mails, læse, træne, bage brød, udvikle fiskeline fra de to stænger, bade og lave aftensmad.
Vores kødsovs fik et lækkert pift opad med vores formidable bacon fond og maden blev nydt og efterfulgt af en kort snak.
Vi vaskede op og læste mails inden folk så stille begyndte at gøre klar til at springe til køjs.

Kasper
___________________

Dag 14 – Onsdag den 12-03-08

Jeg blev vækket kl. 03.50 af et vandsprøjt gennem hatchen og ned i min køje, som belejligt er placeret ude i stævnen. Jeg forsøgte desperat at lukke den i en stilling som jeg tydeligvis ikke var smidig nok til, og opdagede i samme øjeblik, at min manøvre besværliggjordes af at det gyngede lidt mere end normalt. Midt i denne optimistiske og knap så afbalancerede øvelse, kom Kasper ind ad døren, og sagde, at vi hurtigst muligt skulle have taget sejlet ned. Der var tale om vores store lette forsejl, en assymetrisk spieler, som gav båden nogle ordentlige ture i de 25 knob det var blæst op til. Alle mand fløj op på dækket og efter en brav kamp på ca. 10 minutter, lykkedes det os heldigvis at få skiftet den ud med vores lidt mindre, og noget tungere forsejl, genoaen. Igen var sejladsen til at klare, og det passede med at jeg alligevel skulle overtage vagten, da vi var færdige.
Efter morgenmaden gik den store rengøringsdag i gang. Vi skrubbede løs på båden i den næste times tid, og den blev til sidst helt acceptabel at se på.
Dette fejrede vi med at se det sidste af vores afsnit ”Prison Break”.
Efterfølgende tog vi en også hul på vores sidste vandmelon ude på agterdækket hen over en god sømandssnak.
I de tidlige eftermiddagstimer blev der slappet af og læst på 55 Nord, og kl. 17.00 blev aftensmaden serveret – lidt tidligere end normalt. Dette var pga. at filmklubben havde disket op med aftenens underholdning. Efter nogen votering blev vi enige om at se Romeo og Julie (efter at have prøvet to andre af de film vi havde købt til 1 ½ USD på Galapagos, som viste sig enten at være på spansk eller at være optaget med et videokamera i en biograf).
Efter filmen gik Rasmus op i cockpittet, og stak kort efter hovedet ned og sagde med den største ro i stemmen, ”der er en stor tunfiskerbåd retforude, med kurs direkte imod os ca. en sømil væk”. Vi fløj alle op på dækket, og ganske rigtigt havde den kurs lige imod os. Vi skyndte os at dreje af for den, og kunne se den passere med ca. 2 – 300 meter. Det var lidt for tæt på! Vi prøvede at finde ud af hvad sandsynligheden var for et sammenstød herude, og fandt frem til at vi ligeså godt kunne gå hjem og lægge alle vores penge på et lottospil. Dertil kom så, at vi opdagede det ca. 3 minutter inden vi ville have krydset kurs. Heldet var med os.

Kristian
___________________

Dag 15 – Torsdag den 13-03-08

Fælles morgenmad med havregryn kl. 9 i cockpittet efter en stabil nat med god vind (ca. 15-18 knob) og fin fart ca. 6,5 knob i snit
Derefter læsning og afslapning. Kristian døjer lidt med hovedpine så han lagde sig i et par timer
Spaghetti til frokost hvorefter kortspillet blev fundet frem. Whist om armbøjninger på agterdækket...
Under kortspillet bed en ca. 40 cm. Mahi Mahi (Guldmakrel) på krogen, men pga. af størrelsen satte vi den ud igen
Så en praktisk time med rensning af dieselfiltre, tjek af olie og kølevæske på motoren, reparation af siderude osv.
Klargøring af middagen – ”2/3-middag”: Mørbrad, kartofler (de sidste vi har),bløde løg, bearnaise og hvidkål i soja og østerssovs
Efter en større opvask blev der tjekket mails vis SSB’en og en film blev sat på DVD’en ”Sin City”. Der gik dog ikke længe for nattens vagter (Rune og Rasmus) fortrak sig til køjerne
Alt i alt en meget stille og rolig dag!

Rasmus
___________________

Dag 16 – Fredag den 14-03-08

Godmorgen til panik klokken fem. Rasmus havde vagt og himmel og hav stod i et. Det blæste omkring 30 knob og vi havde stadig fuld sejlføring med vores genakker og storsejl. Genakkeren fylder altså 160 %, hvilket svarer til afstanden fra stævnen til masten (100 %) og så 60 % længere. Vi kæmpende med at få sejlene ned og rebet i en halv times tid, inden vi fik total styr på det hele og kunne lægge os i seng igen.
Jeg kom op på vagt kl. 7 og vejret var stadig noget mærkeligt så det krævede konstant opmærksomhed.
Morgenmaden blev skudt en halv times tid, da vinden havde lagt sig efter at alle var komme op og vi derfor gerne ville sætte mere sejl. Vi begyndte at trække genakkeren ud af posen og halvvejs oppe slippe en tråd og sejlet flosser hele vejen over midten i en syning – sur røv kan man godt lige tilføje den denne oplevelse. Vi satser dog på at kunne reparere sejlet igen på Tahiti, da det er ret nyt og flængen vist er helt lige på tværs af dugen.
Eftermiddagen gik med læsning og en god lur for nogle stykker af os.
Lavede en lækker chili cup noodle til Kristian, men han lagde overhovedet ikke mærke til det – Den mand skulle være født i Indien…
Rasmus gik hele eftermiddag og tumlede med en masse tanker, da Nine og ham have nogle igangværende diskussioner over mail. Ret frustrerende at man ikke kan tale sammen i sådanne tilfælde og af respons på mail er forsinket 3 dage.
Vi spiste tidlig aftensmad og gik ret hurtigt nedenunder, hvor vi vaskede op og forsøgte at sende mails, hvilket Rasmus i forvejen havde brugt mange timer på i løbet af dagen.
Medens vi sendte mails og jeg arbejdede med mit CV, så vi Sex Games i baggrunden (Raz’s yndlingsfilm – altså pga. musikken).
Der blev overraskende nok ikke vist film senere, da vi generelt var trætte.
Vi begyndte at gå i seng fra 21.30 og jeg startede min vagt kl. 22, hvor jeg bl.a. læste Richard Bransons bog ”Vi gør det sku” færdig – Det gør så nu den bog til den mest læste på båden og vi er tre der har færdiggjort den på sammenlagt 3 dage.
Kristian kom på vagt kl. 01.00 og var klar til den fantastiske stjerneklare nattehimmel.

Kasper
___________________

Dag 17 – Lørdag den 15-03-08

Vi vågnede alle ved et brag ved 8 tiden. Båden havde slået et ordentligt sving og lagt sig sidelæns på bølgerne. Det resulterede i et par skuffer på gulvet og en del ender på tovværk, der blev kylet midlertidigt over bord. Vinden havde været omkring 25 knob og med op til 5 meter bølger. Rasmus havde vagten og jeg ved ikke helt hvem han har pisset af, for at få alt det dårlig vejr?
Ved ni tiden fik vi morgenmad, men dog uden Rune, som atter ikke havde sovet godt.
Formiddagen bød på afslapning, opvask og læsning og så kom Rune til syne ved ellevetiden. Der blev bl.a. læst lidt op på Marquesas.
Middagen blev serveret lidt over et og vi sad efterfølgende og snakkede lidt. Kristian spurgte til muligheden om at Merete kom herude 3 uger tidligere, oven i besøget fra Nine og Marie. Dette blev diskuteret godt igennem, da det ikke ville være uden komplikationer. Resultatet blev at Kristian nu spørger Merete om hun evt. kan blive længere i stedet, så hun fx bliver en uge ind i september.
Eftermiddagen gik med læsning, skrive mails, træne, bade, sende og modtage mails og alt medens disse aktiviteter spandt af, kørte ”Me, my self and Irene” i baggrunden.
Kristian lavede stuvet hvidkål til aften og vi fik de resterende frikadeller fra Panama til. Det var super lækkert og ikke sidste gang den ret er blevet lavet på 55Nord.
Der blev hygget og pjattet lidt hen på aftenen inden vi ved ni tiden satte første afsnit i ”Band of brothers” på.
Kl. 22 gik Rasmus på vagt og folk gik stille til køjs og gjorde sig klar til diverse nattevagter.

Kasper
___________________

Dag 18 – Søndag den 16-03-08

Jeg brugte min tidlige morgenvagt, kl. 4.00 – 7.00, til at bage boller for første gang, som vi spiste til morgenmaden. Stolt kan jeg sige, at det lykkedes meget godt.
Bølgehøjden var stadig omkring de 3 – 4 meter, og vi havde en regulær vind blæsende platlæns (lige bagfra) på omkring 20 knob. Det resulterede i en god fart, men også en rimelig gyngende tur. Efterhånden ligger vi nærmest ikke mærke til bølgernes dominans over båden – vi lader os blot ofte bevæges lidt hurtigt fra den ene til den anden side af båden, eller står i nogle mærkværdige stillinger for at modvirke bølgegangen. Ingen søsyge er længere at spore hos nogen af os, og det har der ikke været siden vi forlod Galapagos.
Efter vi for anden gang havde stillet uret en time tilbage, startede Kaspers højskoleaften. Han havde arrangeret et halvdagsarrangement, som i store træk gik ud på at lære os selv bedre at kende.
Vi startede med temaet ”Mand”, som i bedste Karl Mar-stil foregik i nøgen tilstand. Først spiste vi, dernæst styrketrænede vi på dækket og til sidst brugte vi lidt tid på at nedskrive hvad der udgjorde en rigtig mand (og hvor meget vi selv syntes, vi lignede en sådan).
Dernæst kom temaet ”Vision”, hvor vi arbejde med de forskellige roller vi indgik i (nu i påklædt tilstand). Herefter vi kiggede på hvorledes vi kunne arbejde med disse.
Det næste tema hed ”kærlighed”. Her fokuserede vi på vores parforhold, hvad var godt ved vores forhold derhjemme, og hvordan det kunne forbedres / arbejdes med.
Sidste tema hed ”helhed”, og gik i alt sin enkelthed ud på at skrive ned hvad vi havde fået ud af dagen i et brev. Det stod os så frit til om vi ville sende dette hjem, eller den skulle en tur ind under madrassen.
Under hele arrangementet sang vi sange fra højskolesangbogen, og drømte os tilbage til de gode tider på Ollerup, hvor vi i sin tid mødte hinanden.
Aftensmaden bestod, i mangel af friskfanget fisk, som i de seneste dage har ladet vente på sig, af en kæmpe portion risengrød.
Efterfølgende dasede vi af til lidt bøger og et afsnit af ”Band of Brothers”.
En god søndag på vandet…

Kristian
___________________

Dag 19 – Mandag den 17-03-08

Folk vågner relativt tidligt efter en lidt vippende nat
Der bliver læst skønlitterære bøger som om eksamen står for døren!
Lækker morgenmad med vores sidste æg og bacon
Mere læsning, lidt træning på dækket og bad på agterdækket
Frokost med risengrød fra aftenen forinden
God hastighed på båden, ca. 7,5-8,0 knob over grunden i forholdsvis store bølger som giver nogle gode surfture, vi nåede i dag op på 12,8 knob (fartrekorden er hidtil noteret til 13,1 knob på strækket nord for Colombias kyst)
En længere diskussion omkring besøgende fra kærester osv. til sommer – der skal laves lidt ændringer i programmet for at Merete kan komme ud
Mere læsning om eftermiddagen, Kristian arbejder med kemien og jeg arbejder videre på projektbeskrivelsen til Ph.d.’en
Et halvhjertet fiskeriforsøg slæber efter båden, men det resulterer i at vores hidtil mest fangende krog ”Hallberg Rassy-Squid’en” mistes til et søuhyre som bider den overdimensionerede stålvire midt over
Rune laver aftensmad af kylling og grøntsager fra fryseren og pølser med strid sennep til dessert… men netop som vi sidder og nyder desserten springer genoaskødet …
Alle mand griber til handling, genoaen bliver rebet og spilerstagen der slår vildt om sig bliver bjerget. Derefter skiftes tovværket som nu får monteret en ”benskinne” for at beskytte mod det hårde slid.. det tager en halv time før genoaen igen står flot i solens sidste stråler. Vi er efterhånden rutinerede sejlere – havde dette sket for to måneder siden havde der været kaos ombord!
Vi tager et spil kort, naturligvis om armstrækkere. Det uheldige ved dette ellers udmærkede spil er, at visse af medlemmer på 55Nord efterhånden har så overdimensionerede overarme, at det bliver en regulær trussel for de øvrige. Det man ikke har i hovedet får man jo i armene forstås!
Lidt hyggesnak og så begynder folk at gå til køjs
Udsigt til en nat med god vind (ca. 20 knob), ca. ½ knobs modstrøm (!ArrrRGHH&#”¤¤!!!) og 3-5 meter bølger fra agter. Genoa og storsejl står i butterfly og trykker 55Nord mod Marquesas som kl. 22.15 blot er 347 sømil væk… væddemålet om ankomsttidspunktet nærmer sig en afgørelse og der regnes i et væk i håbet om at der kan tages forskud på glæderne og pengepræmien!

Rasmus
___________________

Dag 20 – Tirsdag den 18-03-08

Endnu en gyngende nat for en smule rebet genoa og storsejl.
Efter solopgang ser vi igen 30-50 nano-flyvefisk ligge omkring på dækket.
Kasper havde slået et formidabelt brød op, hvilket blev udgangspunktet for endnu en lækker morgenmad. Rasmus havde sovet dårligt, og valgte at blive i køjen et par timer endnu. Der stod også nybagt brød klar til ham.
Kl. 7.00 var Marquesas nu kun 285 sømil væk, og der blev endnu en gang gættet og regnet på vinderen af det store øjeblik, hvor der kan råbes ”Land i sigte”. Vinden var droppet fra 18-25 knob til 10-14 knob, hvilket gav en fornyet spænding samt fornyede håb omkring budene.
Formiddagen, som strækker sig til kl. 15-16 stykker, blev brugt på læsning og afslapning.
Jeg laver pandekager, som snack, til kl. 16.00.
Kl. 17.00 aftalte vi at sætte Band Of Brothers, afsnit 3, på.
Inden 17.00 fik Kristian og jeg trænet, og Kasper og Rasmus fik skrevet/læst færdig.
Aftensmaden blev endnu et tøm fryseren indgreb, og en af de 1,5 kg mørbradsstykker fra Isla Margarita blev hevet op af fryseren. Sammen med kartoffelmos blev det endnu en lækker middag.
Vi kørte generatoren umiddelbart efter aftensmaden, og vi følte denne voldsomme trang for at se den nyindkøbte Rambo IV film. Rasmus valgte at læse phd., mens vi andre lå og mindedes ungdomsdagene, da Sylvester Stallone alias John Rambo var på sit højeste!
Folk gik herefter lidt spredt i seng.
Nu var der under 200 sømil til Marquesas.

Rune
___________________

Dag 21 – Onsdag den 19-03-08

Alle var oppe ved 7.30-tiden til en lille sludder i cockpittet, inden dagens fordybning i bøgerne begyndte.
Den sædvanlige morgenmad kl. 9 med havregrød og havregryn.
Alle gik lidt hver til sit og arbejdede med Ph.d., tegning, læsning, brev skrivning osv. Kristian tog en lur denne formiddag.
Vi havde en lang snak om iværksætteri og om potentielle forretningsidéer, hvilket blev krydret med en god kop kaffe.
Frokosten bestående af spaghetti blev serveret og vi tog efterfølgende et slag whist, hvor der blev delt lidt over 100 armstrækninger ud til mig (jeg bliver så super stærk).
Eftermiddagen blev atter engang afsat til den sidste fordybelse i bøger, træning, skrivning, badning osv. Inden vi gik til computeren for at give et forsøg med at få mails af sted i dag.
Jeg lavede stuvet hvidkål og karrypølser og vi fik endelig hul på mail bylden, så vi fik sent alt, men desværre endnu intet held med at modtage.
Kristian lavede en lækker kage, selvom den relativt vigtige ingrediens æg manglede. Den blev nydt til filmen ”Lucky number Slevin”
Efterfølgende blev ”300” sat på, for lige at dræbe den sidste tid inden land kunne ses.
Kl. 23.45 oprandt det store øjeblik og der blev råbt ”Land i sigte” ved Rasmus. Vi ventede med at åbne Det store lotteri til i morgen, for at holde spændingen lidt endnu.
For at kunne sejle ind i havn i dagslys, besluttede vi at rebe alle sejl så vi gik omkring 3 knob det resterende stræk.

Kasper
___________________

Dag 22 – Torsdag den 20-03-08

Jeg overtog vagten kl. 4.00 fra Kasper, som havde rebet sejlene så meget at vi kun skød 3 knob, da vi ikke ønskede at påbegynde indsejlingen imens mørket stadig dominerede over det, for os, ukendte farvand.
Jeg måtte dog efter kun et par timers sejlads indse at vi alligevel ville ramme indsejlingen inden solen stod op, så jeg vækkede Rune der hjalp med at vende skuden så vi sejlede lidt tid af.
Da vi havde gjort det i en times tid var solen ved at stå op, og vi var godt på vej til at starte indsejlingen, men ud af det blå kom en lidt mindre båd og kunne sejle ind lige før os, da vi befandt os lidt længere væk. Lidt ærgerligt, nu da vi ikke havde set andre sejlbåde i over 20 døgn, at skulle blive ”overhalet” på målstregen.
Vi sejlede ind i en lille bugt/havn, som lå godt pakket ned imellem de frodig og stejle klippevægge, som kendetegnede øen.
Det lå 3 andre sejlbåde, foruden os, og den lidt mindre canadiske båd, som tidligere havde overhalet os. Udenfor havnen lå den ca. 130 fods store sejlbåd, Mari Cha III, som vi tidligere havde stiftet bekendtskab med på Galapagos, og prydede indsejlingen, da den stak for dybt til at kunne gå ind i havnen.
Efter vi havde lagt til og spist morgenmad, tog vi alle sammen, trods det at trætheden efterhånden var begyndt at melde sig, en tur op i den lokale by hvor vi skulle cleares ind hos myndighederne, handle ind, ringe hjem til familier og kærester og vigtigst af alt, spise en stor hamburger.
Det lykkes at handle og ringe hjem (til den nette sum af ca. 20 kr i minuttet) og spise en burger, men vi kom for sent til at ordne formalierne hos myndighederne, så efter at have fundet internet på det lokale posthus, tog jeg hjem sammen med Rune, imens Rasmus og Kasper tjekkede deres mails. Rune og jeg gik i gang med at rengøre fryseren, samt at flytte rundt på noget af maden ombord. Fryseren var fuldstændig tilrimet, og trængte for alvor til en større rengøring. En del af maden var tøet op undervejs, og vi besluttede os derfor for at begynde at tilberede alt det der kunne nå at reddes. Det blev til en kæmpe portion kødsovs, og en masse henkogt kylling og oksekød. Og så var der naturligvis til en god gang steaks til aftensmad. En del af det røg tilbage i den nu funktionelle fryser.
Til aften åbnede vi en gang champagne for at fejre at den længste sejlads var veloverstået, og vi kunne se frem til en masse lækre øer herfra og til Australien, uden at skulle sejle så langt igen.

Kristian

21. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas
”Hej mor… så er vi på Marquesas”
”Hej mor… så er vi på Marquesas”, den korte indledning efterfølges af en længere pause inden reaktionen ”Neeeejjjjj – gudskelov, er I ok?”… Man aner en vaklen i stemmen og en lettelsens tåre som bliver tørret væk fra kinden. For os ombord på 55Nord har overfarten efter alt at dømme været langt mere behagelig end tilfældet har for besætningens familie og kærester i Danmark.

Øv-bøv-øjeblikke har der selvfølgelig været nogle af – et videokamera der drak vand, en spiler (bådens største sejl) som blev rykket over i to, en saltvandspumpe der i et øjeblik fik sveden til at løbe koldt ned ad ryggen, tovværk der blev filet over, nætter hvor båden har rullet fra side til side og ikke et øje er blevet lukket, minutterne hvor vindstødende tager til og vindmåleren stiger til kuling, stiv kuling, hård kuling…, og øjeblikket hvor gryden rutscher ud over komfuret og hælder en grydefuld vand direkte ind i madskabet.

Men, men, men… I det store hele blegner disse ubetydelige hændelser på rejsens længste oceankryds til det rene ingenting i forhold til de mange fantastiske øjeblikke og dage vi har haft ombord. Rejsen har virkelig været en fantastisk oplevelse for alle på 55Nord. Der er blevet læst, hygget, sejlet, sunget, fisket, mailet, jublet, kigget ud, kigget ind, kigget langt og kigget på stjerner. Sjældent har man haft bedre tid – og det har vi virkelig nydt.

Man når at snakke om mange ting når man stort set ikke ser andet end hav, sol, stjerner i tre uger. Vi har nogle gange taget os selv i at bruge uforbeholdent lang tid på at diskutere ting som i den travle hverdag derhjemme synes fuldstændigt ligegyldige. ”Sejlerhjerne” er blevet et anerkendt fænomen – en tilstand hvor dagene på psykens hav tydeligt afspejler sig på hjernens reaktionstid eller direkte kan aflæses i den (manglende) intellektuelle berigelse i de talte ord!

Alt i alt er de 6.000 km. gået hurtigere end vi havde forestillet os, faktisk er vi alle af den holdning, at vi gerne skulle gøre det igen! Alligevel er det skønt at være tilbage i civilisationen – hvis man da kan kalde en ø med 1.900 indbyggere det… Nu venter foruden Vivis besøg (Runes kæreste) en god uge med oplevelser i Marquesas – den nordligste del af Fransk Polynesien…

24. marts 2008 - Hiva Oa, Marquesas
Benene tilbage på fast grund
Marquesas’ mørkegrønne, frodige, stejle klippeskråninger var et kærkomment syn i morgensolens stråler ved anduvningen af Hiva Oa. Stemningen ombord på 55Nord var høj. Lidt over 20 døgn på havet var gået hurtigere end vi havde turde håbe på – og desuden havde vi alle forventet at landjorden efter så mange dage i rum sø ville trække godt og grundigt i os. Men til vores store overraskelse kunne der umiddelbart ikke spores nogen langtursmæthed endnu – det lange stræk var forløbet i et fantastisk tempo med boglæsning og mange lange gode snakke. Men efter ankeret var smidt, og vi havde ruineret os selv i de lokale mønttelefoner på at oplyse kærester og familie derhjemme om, at vi var velankommet til Marquesas i god behold, var glæden over at have fast grund under fødderne nu alligevel tilstedeværende. Ikke mindst en velfortjent burger ved den lokale beværtning skyllet ned med en iskold cola, sendte os i den syvende himmel. Havde man som fluen på væggen fulgt frokosten den dag, havde man formentlig også kunnet spore en slet skjult stolthed over, at det var lykkedes at klare os helskindet igennem den længste af etaperne. En milepæl på vores rejse var nået – en milepæl som havde fremprovokeret både fascination og ængstelse siden den sommer i 2006, hvor vi som komplet uerfarne sejlere aftalte, at dette projekt skulle realiseres. En rejse som stiller krav til den indre sømand og til hvert individ som mennesker. En anden ting, der bestemt er nævneværdig, er nattesøvnen den første nat efter 20 dage på søen med nattevagter, skibsrulninger og afbrudte søvnrytmer – vi sov alle som nyfødte!
Dagen efter vi anduvede Hiva Oa blev besætningen forøget, da Vivi (Runes kæreste) ankom, og med den fornyede energi, som det giver med et ekstra besætningsmedlem, var vi nu alle igen klar til en række oplevelser i Fransk Polynesien.

Gauguins sidste stop
Hiva Oa er bl.a. kendt for at være hjemsted for den berømte maler Paul Gauguin, og i den lille by, Taionea, opsøgte vi naturligvis hans lokale mindemuseum. Maleren, som var gift med danskeren Mette Gad, kom til Hiva Oa for at leve de sidste af sine år, og her døde han i 1903. Der er spor at finde efter ham mange steder i den lille by - de er stolte af ham, og med god grund. Hans malerier er i dag uhyre kostbare, og findes kun på de mest respekterede udstillinger, gallerier og auktioner i verden. Han blev af sin ven og kollega, Vincent van Gogh, betegnet som "et kæmpe talent", og den gensidige inspiration de har haft på hinanden, menes at have medvirket til at forme hver deres unikke malerstil. Når man går og kigger på hans malerier i deres rette omgivelser, på det frodige farverige Marquesas, forstår man godt, hvorfor han er blevet så anerkendt. Gauguins motiver kredser sig ofte om de indfødte kvinder på øerne. Farverne er klare og mange, og han maler ofte i forsimplede streger og naive farver. Gauguins maleriske naivitet kommer bl.a. til udtryk i netop farvevalget – han har f.eks. valgt at male håret på en polynesisk kvinde (som altid er sort) i røde eller blå farver. Men farvevalget var måske slet ikke så naivt endda. Gauguin var fascineret af den polynesiske kultur og ønskede ganske enkelt at fortælle resten af verden at polynesierne og deres kultur var ganske anderledes, og i Gauguins øjne, langt sundere end vesterlændingene og den vestlige (selvdestruktive) kultur. Han var åbenlys kritiker af den franske stat og den katolske kirke, og mente ikke, at de havde noget ærinde i Polynesien – i øvrigt en holdning som for alvor kom på den internationale dagsorden da franskmændene, helt op til midt 90’erne, lavede 120 atomprøvesprængninger i Fransk Polynesien. Han mente, at franskmændene og kirken spolerede øerne, og fratog polynesierne deres kultur og uskyldighed. Dette kan bl.a. aflæses direkte i den demografiske udvikling på Marquesas. Inden franskmændene ankom til området, var der omkring 20.000 indbyggere på øerne, men takket være indførelsen af alkohol, skydevåben og syfilis, var dette tal i 1926 faldet til 2096. Nu er befolkningen heldigvis igen stabiliseret, og lever så vidt vi kan se i bedste velgående – dog langt fra med den oprindelige polynesiske kultur og polynesiske værdier som fundament.

Den sidste af vores fire dage på øen tog vi med en lokal ”taxa” (en kvinde med et par af hendes børn i bilen, som udviste så meget tillid til os fremmede, at de endte med at lægge sig til at sove op af os) op i junglen til det største arkæologiske fund af ruiner fra polynesiernes tid. Desværre havde vi valgt at spare pengene på en guide. I hvert fald måtte vi nøjes med at imponeres over det kæmpemæssige område, den flotte stensætning og de få, men flotte, udhuggede stenfigurer, tiki’erne, som er unikke for polynesierne. Først senere, da vi snakkede med en lokal mand fra Nuku Hiva, forstod vi hvorfor dette sted var specielt. Det var en gammel ofringsplads, hvor de kannibalistiske polynesiere (for mere end 500 år siden) halshuggede kriminelle og ulydige borgere. Kongen var den første til at spise råt af ofret, og når han var færdig, måtte undersåtterne få deres del. De tusindvis af kampesten i alle størrelser udgør en stor plads, hvor der på den ene side er publikumsrækker, og den anden er en ”scene” og pladser til kongen og resten af de adelige. Dette udgjorde således det kulturelle og politiske centrum af et enormt område med forskellige stensætninger, der skjuler sig i underskoven af junglen på de ufærdsomme bjergsider.

Efter vi i en times tid var vi blevet fyldt med ”imponade” fra de fantastiske omgivelser (og mættet os i frithængende tropehavsfrugter), besluttede vi os for igen at gå tilbage mod havnen, og da vi for længst havde sendt vores lettere overbetalte ”taxa” tilbage, stod vi overfor en længere gå-tur. Turen, på omkring 7 – 8 kilometer, gik heldigvis hurtigt, da der var masser at kigge på og snakke om hele vejen. Da vi nåede byen, gik vi forbi en have fyldt med farverige frugttræer, hvor vi standsede, endnu engang betaget af øernes ekstreme frodighed og for at drømme os væk i smagen af de mange saftige frugter. Vores kropssprog må have afspejlet vores tanker, for knap var vi stoppet op, før en venligt smilende polynesier kom ud af huset, og spurgte på fransk, om vi var sejlere. Det er jo netop, hvad vi er, og med store gensidige smil blev vi inviteret ind i haven, hvor vi på hans opfordring skulle fylde poser og tasker op med alle de forskellige frugter, han kunne opstøve i hans have (stjernefrugter, pomeloer, brødfrugter, guarrapana m.fl.), hvorefter han gav os et lift ned til havnen i sin pickup. Vi kom i denne sammenhæng til at snakke om, hvor sjældent vi havde oplevet et sådan tilfælde af venlighed og gæstfrihed hjemme i Danmark. Var det noget vi selv kunne finde på at gøre? Vi var under alle omstændigheder imponerede over denne mands komplet uopfordrede, uselviske og gavmilde handling.

30. marts 2008 - Nuku Hiva, Marquesas
Nuku Hiva
Efter vi var kommet tilbage med alle frugterne fra haven, samt nogle friske chilifrugter og en taske fyldt med limefrugter som vi fandt i skoven, gjorde vi 55Nord søklar og trak ankeret lige inden mørkets frembrud. Denne gang satte vi kursen nordpå mod Nuku Hiva som vi anduvede efter en relativt rolig nats sejlads. Øen typografi og fauna minder ved første øjekast meget om Hiva Oa – stejle, frodige klippeskråninger omgivet af et hav i mørke blå og grønne nuancer. Vi lagde os for anker i den største bugt, ved byen Taiohae. Her fandt vi den efterfølgende dag en lokal, Christian, som havde en Landrover – denne gang skulle vi have en guide til at vise os øen, og vi satte en hel dag af til turen.

Selvom øen ikke er ret stor, er det imponerende at se hvor forskelligt naturen kan være på sådan et lille område som øen udgjorde. Der var regulær jungle, høje bjerge, laguner med hvide strande og kokospalmer. I junglerne så vi høje bjerge med vandfald, der smyger sig flere hundrede meter ned langs de frodige vægge. Oppe på nordsiden af øen, spiste vi en fantastisk frokost med alt det bedste fra havet på en lille hyggelig restaurant, der lå helt ned til havet. Efter at have kørt ad en længere bjergvej langs nordkysten, skiftede landskabet markant karakter og vi fandt en højtliggende slette med ørkenvegetation. Her regner det kun ca. en dag om året, hvorimod det blot få kilometer væk, i bugten hvor 55Nord lå, regner næsten hver dag. Efter nogle timers kørsel på små jordveje hvor Landroveren for alvor kom til sin ret, kørte vi på asfalteret vej tilbage igennem en nåleskov, som fik tankerne tilbage på den smukke danske natur, dog lå temperaturen på den gode side af tredive grader. Vejen hjem førte os også igennem et udslukt frodigt vulkankrater, hvor vi købte dugfriske ananas direkte fra venlige polynesiere på marken, og skovbeklædte ”canyons” der henledte tankerne på Amerikas ørkenversion – Grand Canyon. Nuku Hiva byder virkelig på lidt af hvert.

Men dette skulle ikke være enden af vores naturoplevelser på øen. Vi havde alle planer om, dog på forskellig vis, at komme til at besøge øens højeste vandfald (Vaipo), som samtidig er verdens tredje højeste med sine omkring 350 meter. Det lå et stykke oppe i junglen vest fra vores ankerplads. Rune og Vivi havde tænkt sig, at forsøge på hesteryg og nærme sig vandfaldet fra bjergene, og havde allerede dagen i forvejen fået reserveret pladserne til turen. De skulle blot dukke op på kajen om morgenen. Planen var at blive kørt det første stykke vej i en jeep, og tage den sidste, og mere ufremkommelige, del på hesteryg. Desværre dukkede de bestilte heste aldrig op, og Rune og Vivi var nødsaget til at tilbringe dagen inde i byen i stedet. Meget tyder på at den Polynesiske livsstil heller ikke egner sig til tidsbestemte aftaler – en mønster der har gentaget sig under hele rejsen. Vivi og Rune benyttede dagen på at bevæge sig fra den ene ende af Taiohae til den anden, og nød godt af de mange forskellige frugt- og snacktilbud. Længst fra havnefronten, hvor rideturen skulle have været påbegyndt, så de det lokale luksushotel, ”Pearl Lodge”, hvor de nød frokosten. Den ekstravagante luksus var uimodståelig og det endte derfor med, at de reserverede en bambushytte, med udsigt over bugten og 55Nord, til den efterfølgende dag.

”BOB!”
Kaper, Kristian og Rasmus havde modsat Rune og Vivi planlagt at komme til vandfaldet via båden, hvor det efter sigende skulle være muligt at lægge sig til i en af de mange bugter på sydsiden af øen og dernæst trekke op igennem en dal, hvorefter vandfaldet skulle kunne opleves nedefra.

Hvis man skal prøve at drage noget nyttigt af en tur som denne, må dagens første lektion siges at være; ”skødesløshed straffes på havet!” Da vi havde ligget i ro i nogle dage på den stille ankerplads i bugten, havde vi midt i vores magelighed taget lidt for let på søklargøringen inden den relativ korte tur på blot ca. 1 times sejlads. Det viste sig at give bagslag, kort efter vi kom væk fra bugtens rolige vand. Da de første dønninger ramte båden lidt udenfor bugten, og startede de velkendte rulninger fra side til side, begyndte tingene at rasle rundt nede i båden, og midt i et panisk forsøg på at få styr på tingene inden noget gik itu, lød det altid skrækkelige udbrud ”Mand Over Bord” (MOB) oppe fra dækket. Det viste sig dog at være lidt mindre alvorligt end først antaget. Kasper havde opdaget, at vores bananstok, som ikke var bundet fast, var faldet i vandet som følge af bådens særdeles mærkbare rulninger. Selvom det nu drejede sig om ”Banan Over Bord” (BOB) i stedet for Mand Over Bord, besluttede vi os for at udnytte situationen til at træne en redningsøvelse. Først prøvede vi, at redde bananerne op af vandet ved at sejle båden tæt op ad klasen og simpelthen fiske den op med bådshagen. Det viste sig dog hurtigt at være lettere sagt end gjort. De høje bølger gjorde, at hvert eneste gang båden nærmede sig, drev klasen væk. Et sted imellem 4. og 5. forsøg tog stædigheden over, og en større redningsaktion begyndte at tage form. Rasmus blev placeret i dinghyen og frigjort fra båden. Herfra sejlede han ud i bølgerne dirigeret i retning af bananerne af Kristian fra båden og med Kasper bag roret. Heldigvis endte hele den tilspidsede situation med at samtlige bananer, bortset fra en lille grøn fyr, som måtte lade livet efter at være blevet løsrevet fra resten af de overbordkomne, slap med skrækken. En velfortjent lærestreg til os alle.

Vandfaldet
Efter en lille times sejlads ankom vi til bugten, Hakatea, som for et par år siden var blevet brugt til at filme den amerikanske version af Robinson Ekspeditionen. Det var en smuk bugt, omgivet af næsten lodrette frodige klippevægge, og med en bred hvid sandstrand inde i bunden med en masse kokospalmer. Der var roligt vand og ingen vind, og det gav tid til, at vi kunne klargøre vores egen ekspedition. Vi sejlede ind med dinghyen, og slæbte den et godt stykke op på stranden, hvor vi bandt den til et træ for at undgå et tidevandstyveri. Rygsækkene var pakket med mad, masser af vand, en machete og et par kameraer i vandtætte kasser, hvilket senere skulle vise sig, at være en god beslutning, på trods af at de på denne måde tog en del plads i tasken.

Oplysningerne om området fortalte, at det ville være fornuftigt at få fat i en guide til at lede os op igennem den junglebevoksede dal, men det skulle også være muligt at finde vej, hvis bare man fulgte vandløbet, som, ganske logisk, skulle løbe hele vejen fra vandfaldet og til havet. Valget faldt derfor på en tur uden guide.
Efter at have vandret i ca. en halv time langs bugten gennem en endeløs række af tropiske blomsterdufte, kom vi til vandløbet - dog på den forkerte side, så vi blev nød til at krydse det. Her følger så dagens anden lektion; ”Husk vandrestøvler til en junglevandring”. Rasmus havde som den eneste satset på, at stien var jævn, stenfri og vandfri (og at der i det hele taget var en sti), og havde derfor taget løbeskoene på. Da Kristian og Kasper havde fundet et vadested, måtte Rasmus nøjes med at se på imens de vandrede igennem strømningerne, og stod tilbage med spørgsmålet om hvordan han skulle komme over på den anden side, uden at få våde sko til resten af turen (som forventedes at tage omkring 5 timer). Beslutningen blev, efter mange overvejelser, at forcere vandløbet, der var ca. 10 meter bredt, i bare tær – hvilket han hurtigt kom til at fortryde. Samtlige sten i vandløbet var tilgroet af nogle små snegle, vis huse var tækket af smertefulde pigge. Da Rasmus var kommet nogenlunde halvvejs, måtte han acceptere tilbudet om et ”lift” på Kristians ryg. Efter at have pillet størstedelen af piggene ud, var han igen ovenpå – og havde tilmed stadig tørre sko at gå i. Desværre for Rasmus, begyndte det snart at regne, og på vejen derop skulle flere vandløb krydses. Til sidst var skoene så tæt på at være totalt gennemblødte, at det ikke længere var en bekymring, og han vadede blot igennem de våde områder.

Efterhånden som vi kom længere op i junglen ændrede terrænet sig gradvist, og hurtigt tårnede der sig en lodret klippevæg op på begge sider af os. Vi gik ind i en kløft, og følte os mindre og mindre for hvert skridt vi tog. Det var et utroligt flot syn – især da vi på afstand for første gang kunne se vandfaldet. Den helt grønne, og lodrette væg penetreres af den tynde hvide vandsøjle, som på afstand ikke så ud til at bevæge sig, men blot stod som et malerisk sølvfarvet penselstrøg, og delte de enorme klippeformationer.

Efter 3 timers gang igennem junglen kom vi, gennemblødte, frem til enden af kløften. Her tårnede de høje sider sig op. En gruppe franskmænd, som havde medbragt en guide passerede os, og advarede os om, at vi skulle passe på, da der til tider kunne falde sten ned fra de lodrette klippesider. Vi tog vores tasker over hovedet, og påbegyndte det sidste stykke vej igennem kløften, som trods det, at den her ikke var mere end 50 meter bred, og op til 800 meter høj, var den overraskende oplyst af solens stråler. Helt inde for enden kunne vi kun se meget lidt af det 300 meter høje vandfald, men den brusende lyd var der, og vi havde undervejs derhen set det meste af den på afstand. Vi besluttede os for at spise vores medbragte baguettes i bunden af denne imponerende slugt, hvor der var helt grønt af frodige planter. Flere gange under måltidet følte vi os hensat til skæbnen, idet smut ned af siderne og plask i vandet få meter fra hvor vi sad, vidnede om de nedfaldne småsten.

Efter frokosten vendte vi næsen hjemad igen. Turen tilbage tog kun ca. to timer (modsat tre timer på vejen derop), da vi nu ikke længere skulle lede efter de bedste steder at krydse floden. På vejen hjem brugte vi vores machete til at åbne et par kokosnødder, så vi kunne drikke den dejlige friske kokosmælk. Tilbage på båden hoppede vi i vandet og badede, og sluttede af med at tage lidt at spise inden vi vendte næsen tilbage til Taiohae for at samle Rune og Vivi op.

Da vi besluttede os for at forlade Nuku Hiva, og dermed Marquesas, for at sejle imod Tuamotus-atollerne, skulle vi lige havde den sidste oplevelse med. Farvandet ved øens syd-østlige kyst er kendt for dets store bestand af delfiner. Ganske rigtigt, efter kort tid på det anviste sted ud for kysten, blev vandet pludselig spillevende af springende og legende delfiner. Vi sprang i badetøjet med snorkel og maske, og kastede os ud efter båden i et tovværk, hvorfra vi kunne komme helt tæt på de legesyge og ufarlige pattedyr. Delfiner er altid så livsbekræftende at iagttage i deres ukomplicerede, smilende leg med båden og hinanden. De nyder at ligge ved boven og lade sig drive frem af vandpresset og skyder ofte en lille sky af støvregn, som til tider endda danner en fin lille regnbue, op til os på båden, når de udånder. Delfinen er et af de få væsner, som ikke nærmer sig mennesker for at få mad, men gør det af deres egen fri vilje eller nysgerrighed. Efter en lille times tid, syntes delfinerne ikke længere, at vi var spændende, og de forsvandt ligeså hurtigt som de var dukket op. Vores euforiske grin aftog lidt efter lidt, og vi satte kursen mod Tuamotus-atollerne.

Tilhørende fotos

Til forsiden